Rådgivning til sammenbragte familier

Min styrke er min 18 år lange erfaring med terapi og rådgivning – samt mine egne erfaringer fra livet i en sammenbragt familie.
Jeg støtter ekstra-/bonusmor eller -far, parforældre eller hele familien igennem de svære, tabubelagte følelser. Hos mig er alle følelser velkomne.

I kan komme med både forbudte følelser, komplekse udfordringer og helt konkrete problematikker – og jeg kan hjælpe jer videre.
Jeg rådgiver og støtter jer ud fra min mangeårige private og faglige erfaring. Derudover finder jeg strategier og konkrete værktøjer, der virker for jer, så I hurtigt kan føle jer hjulpet og trygge.

Afmagt og svære følelser er en naturlig del af livet i en sammenbragt familie – men alt kan håndteres og løses. Jeg hjælper jer gennem samtaler, hvor vi sammen finder løsninger og lægger konkrete planer.

Det er min erfaring, at hvis konflikterne er blevet for store, kan det være nødvendigt at få støtte i form af parterapi i en periode – så kærligheden og det konstruktive imellem jer igen kan vokse frem. (Se afsnit om parterapi)

Min specialiserede rådgivning

Vi kan sammen skræddersy lige præcis det forløb, I har brug for. Det aftaler vi i den første samtale.

  • Det kan være, at det kun er ekstra-/bonusmor eller -far, der er på overarbejde og har brug for et trygt rum og støtte til at rumme følelser og håndtere svære situationer.

  • Det kan også være parrådgivning for ekstra-/bonusforældre, hvor I helt konkret har brug for værktøjer og nye strategier til at komme videre.

  • Eller måske skal I starte med parterapi for at komme på bølgelængde igen, finde trygheden og lægge svigtfølelser og magtkampe bag jer – måske en kombination af begge dele.

Det er min erfaring, at det er helt afgørende at søge hjælp i tide – og lade være med at tro, at I skal kunne klare det hele selv. Der er en grund til, at 75 procent af sammenbragte familier ender i skilsmisse: Det er en kompleks og svær opgave at få det til at fungere. Men det er heldigvis ikke umuligt.

Rådgivning og støtte kan være forebyggende, dvs. tidligt i forløbet, det kan også være løbende som en tryghed og med de ting vi ved der opstår, eller det kan være kriser der kræver brandslukning og derefter rådgivning til at komme videre.

Dette kan gøres online eller ved møde.

Hvad med børnene:

Børnene har måske oplevet skilsmisse eller tab og har ikke valgt, ”det nye liv”. Det er ikke kun de voksne der er på overarbejde eller oplever afmagt og negative følelser. Børnene skal også hjælpes, rummes og støttes, og derfor er det i denne konstellation endnu mere vigtigt, at I som de voksne tager ansvar. Vi ved jo, at når de voksne tager ansvar for deres liv og lykke, har børnene det godt.

Den skræmmende sandhed er:
”Alt det I skubber ind under gulvtæppet, samler børnene op.”

Og i rigtig mange tilfælde går kærligheden i stykker, fordi børnene ikke trives.
Derfor: Vil I hjælpe jeres børn, så hjælp jer selv.

Det er helt normalt at føle:

  • Afmagt

  • Jalousi

  • Udmattelse

  • Kontroltab

  • Uretfærdighed

  • Håbløshed

  • Vrede

  • Svigt

  • Skuffelse

  • Misundelse

  • Tristhed

  • Skyld / Skam

  • Ensomhed

  • Væmmelse

  • Værdiløshed

Svære situationer kan være:

  • Forskellig opdragelsesstil

  • Personlige grænser

  • Traditioner

  • Højtider

  • Den anden forælder eller familie

  • Søskenderelationer

  • Gaver

  • Uenighed om små ting

  • Økonomi

  • Ferier

  • Tonen

  • Pligter

  • Og jeg kunne blive ved...

Og dette er bare en brøkdel af de svære følelser, der kan være i spil hos dig og i familien.
Det er helt normalt at kæmpe med forbudte følelser, tabuer, svære udfordringer og komplekse dilemmaer.

En historie fra det virkelige liv:

DET HOLDER KÆRLIGHEDEN IKKE TIL! 

Da vi i sin )d startede i parterapi/Rådgivning for at være på forkant med den sammenbragte familie, fortalte vi glade og forelskede at vi ville flyEe sammen og vi havde 5 børn i alderen 3- år til 8 år. Vores terapeut kiggede med alvor på os og sagde ordret ”det holder kærligheden ikke til”.

Vi var chokerede over hans udmelding og på vej til at blive vrede over hans hurtige analyse. Der var dog en vigtig tilføjelse, ”medmindre I gør jer umage og husker at kærligheden ikke holder til ALT”.

Det er det bedste nogen har sagt til os og det lille chok vi fik den dag, har gjort at vi alle årene har mindet hinanden om, at den sammenbragte familie ikke bare kan overleve på vores kærlighed, men vi er nødt til at søge støtte og hjælp og gøre os umage, for det er en kæmpe opgave. Kærligheden skal der værnes om og den holder ikke bare til alt, derfor søg hjælp og støtte i tide, både forebyggende, men også løbende. Tro ikke i kan klare alt selv og det er svagt at søge hjælp. Tvær)mod er det ansvarligt og stærkt at indse at den sammenbragte familie kræver mere, da den er mere kompleks og fyldt med tabuer.

Til gengæld kan jeg bekræfte at den sammenbragte familie kan være en gave der kan nå nye højder af mening, kærlighed og glæde. Det er min erfaring at man, i sin egen udvikling, faktisk kan ende med at blive mere rummelig, mindre kontrollerende, bedre til pyt, mere indsigtsfuld og dermed mere lykkelig og i balance pga. de udfordringer der løbende vil være i den sammenbragte familie. Hvilket jo må siges at være meget positivt.